AI-værktøjer

3 AI-værktøjer der kan omdanne tekst til AI-billeder

AI-værktøjer

Computere bliver klogere. Nu kan de fx skabe kunst ud fra dine ord. I disse tider myldrer det med AI-værktøjer, som ved hjælp af kunstig intelligens kan løse mange forskellige opgaver. Særligt værktøjet ChatGPT fra OpenAI er blevet ekstremt populært og har fået millioner af brugere på verdensplan på kort tid.

ChatGPT er en avanceret kunstig intelligens i form af en chatrobot, du kan skrive til, og den skriver det, du beder den om – lige fra festsange til jobansøgninger.

Men kunstig intelligens kan også bruges til andre ting. Fx kan du indtaste en tekst, hvorefter AI-værktøjet skaber et billede på baggrund af det, du har skrevet. Derfor deles disse mærkelige billeder igen og igen Sådan får du det billede du ønsker med AI. En sådan tekst kaldes en prompt, og det er her, du angiver, hvad der skal være på billedet, og hvordan det skal se ud.

Og i prompten er det vitterligt kun fantasien, der sætter grænser! Du kan læse min artikel her omkring hvordan man prompter en AI: Sådan prompter du en AI chatbot

AI-værktøjer

Her kan du fx skrive, hvad motivet skal være, hvilke farver du ønsker og andre ting, som beskriver dit motiv mere eller mindre detaljeret. Men du kan også beskrive en kunststil, fx brutalisme eller surrealisme – du kan endda skrive, at det skal være inspireret af en bestemt kunstner som fx Van Gogh eller Chagall.

Du kan også skrive, at det skal være et fotografi og definere præcist, hvilket kamera og objektiv, det skal være taget med fx “GoPro” eller “canon ef 105 mm f/2.8”. Som sagt – kun fantasien sætter grænser, når du skal lave billeder med AI.

AI kan også hjælpe dig med at gøre dine egne billeder bedre. Du kan fx let fjerne baggrunden i et billede, gøre uskarpe og ridsede billeder skarpe eller få dine gamle fotografier til at bevæge sig som små videoklip.

3 AI-værktøjer du kan prøve nu

Der findes efterhånden mange AI-værktøjer på nettet, der kan skabe billeder ud fra din tekst. Her har vi samlet tre af dem, som vi har bedst erfaringer med, og som du kan prøve lige nu.

  1. Dream: Dream er nem at komme i gang med, da det er en app til din telefon. Den installerer du fra Google Play Butik eller App Store, og så er du i gang. Prøv Dream til Android her og til iPhone her.
  2. Canva: Canva er et fremragende, kreativt webværktøj, som kan bruges til at lave plakater, sedler, invitationer og lignende. Men nu kan du også bruge Canva til at lave AI-generede billeder. Det gør du ved at logge ind i Canva, oprette et nyt projekt og så vælge værktøjet Text to Image. Så er du i gang. Prøv det her.
  3. Midjourney: Midjourney er et af de mest imponerende, men også mest avancerede værktøjer til at lave billeder ud fra et stykke tekst. Værktøjet kræver, at du bruger et stykke tid på at sætte dig ind i det og lære det at kende. Til gengæld kan du skabe virkelige imponerende billeder. Lær hvordan du bruger Midjourney her.

Komputer for alle anbefaler, at du kun bruger de store og anerkendte AI-værktøjer direkte via deres egne hjemmesider eller kun henter apps direkte i App Store og Google Play. Det vrimler nemlig med falske hjemmesider og AI-extensions til din browser.

Hvad har vi lært i dag om AI-værktøjer?

Så der har du det! Nu er du klar til at udforske den spændende verden af AI-drevne billeder ved hjælp af disse fantastiske værktøjer. Gør dig klar til at slippe din indre kunstner løs og skabe utrolige kunstværker, der vil imponere både dig selv og andre. Hvem ved, måske vil dine AI-skabte mesterværker ende med at hænge på en væg i en fornem galleri? Nu er tiden inde til at lade fantasien løbe frit og opleve magien ved AI-billeddannelse. Held og lykke!


Se med i videoen forneden om hvordan Karla AI-assistent virker

Test Karla af herunder, som kan svare på alt fra vores hjemmeside